Hartmut Rosa, forretning og fair branding

November 5, 2023
branding, pr, fairness, esg, global goals

Vi har mistet forbindelsen til noget, der er større end os selv, og har samtidigt presset planetens ydeevne alt for hårdt i alt for lang tid, skriver den tyske sociolog Hartmut Rosa og peger på, at vi skal gentænke det gode liv og søge nærvær, resonans og mening. Men hvordan får vi de perspektiver med i arbejdslivet og forretningen?

Af Asbjørn Riis-Søndergaard

Da jeg studerede filosofi, sociologi og historie på universitetet læste vi bl.a. de franske sociologier Luc Boltanski (1940) og Eve Chiapello (1965), som arbejdede med en tese om, at kapitalismen afvæbner kritik og retfærdiggør 'same procedure as last year' gennem nye forførende brandingbegreber. Deres kritik rummer en fordom om, at virksomheder som udgangspunkt er drevet af en kynisme som er ligeglad med verden og kun har nederdrægtige formål og motiver. I den optik kunne man sige, at CSR, Verdensmål og ESG bare bidrager til fluffy forførelse, som man ikke helt oprigtigt brænder for, ude i virksomhederne.

Indgroet bias

Der er helt sikkert nogen, der tænker sådan, og der har nok også været en kultur historisk hvor det har været normen, at kapitalisme kun handlede om, ja, kapital, i form af profitmaksimering. Men den kultur er langsomt ved at ændre sig – vi møder i hvertfald mange mennesker der har passion for at drive virksomheder, som har gode arbejdskulturer, er ansvarlige og som gerne vil bidrage til at verden udvikler sig.

Det er svært at ændre verden, hvis ikke vi er villige til at ændre vores tilgang til at være i den.

Derfor mener vi ikke, at virksomheder bare afvæbner kritik og profiterer på den. Vi mener, at der er grundlag for en kultur, hvor ledere rent faktisk lytter og forsøger at skubbe virksomheden i en bedre retning. I 'Fair Branding' forsøger vi at samle nogle af de udfordringer der er i verden, og hjælper virksomheder med at afkode disse, respondere på dem og forbedre deres kultur, selvforståelse og brand derefter. Det handler om at bruge PR, kommunikation og sociale medier i markedsføring, men det handler også om de værdier man har som virksomhed, den kultur man har på arbejdspladsen, og de budskaber man har i dialogen med sin omverden.

Perfektionistisk tracking

Vores inspiration kommer bl.a. fra den tyske sociolog Hartmut Rosa's (1965) kritik af det moderne liv og samfund. Rosa beskriver, hvordan verden løber løbsk i et accelererende tempo, vi ikke selv kan følge med i. Der er hele tiden nye kriser, mere produktion, nye opfindelser og teknologier, når 8 milliarder mennesker er med til at flytte verden, hver dag. Det er som at løbe op ad en nedadgående rulletrappe, skriver Rosa.

Ifølge Rosa har vi i denne travle, konkurrerende vækstiver mistet forbindelse til noget større i livet. Vi har rationaliseret hver en tomme af planeten og vores liv i et desperat forsøg på at kontrollere naturen, livet og selvet gennem industrialisering, inflationsmål og søvn-tracking. Det er i hans optik en umulig bestræbelse efter perfektion og sikkerhed, som giver en illusion om, at vi kan styre det hele, mens det modsatte er tilfældet: Der er ingen sikkerhed, og vi ender med at fornægte det ukontrollerbare, der, paradoksalt nok, kommer til at styre os i skyggerne. I det perspektiv kan man sige, at det er derfor vi har presset de ni planetariske grænser udover kanten, som forskere fra Stockholm Resilience Institute har påpeget.

Det er med andre ord i vores ideer og vores mindset, at vi skal skabe grundlaget for at løse det 21. århundredes store udfordringer. Også når det gælder grøn omstilling og ESG-agendaen i erhvervslivet.

Det er svært at ændre verden, hvis ikke vi er villige til at ændre vores tilgang til at være i den.

Vi har mistet forbindelsen til noget større og rationaliseret hver en tomme af naturen, ifølge Hartmut Rosa

Værdierne vi lever efter

I bogen 'Build The Life You Want' (2023), skriver den amerikanske lykkeforsker fra Harvard Business School Arthur C. Brooks (1964) og tv-kendissen Oprah Winfrey, at verden grundlæggende er drevet af fire 'idoler':  

Penge
Berømmelse
Magt
Nydelse (dopamin)

Men det de peger på, som i virkeligheden gør os lykkelige, er noget helt andet:

Samvær (at have kvalitetstid med familie, venner, kollegaer mv.)
Tilfredshed (at lykkes med et godt stykke arbejde og være taknemmelig)
Meningsfuldhed (at være engageret i sociale aktiviteter, der hjælper andre og gør verden til et bedre sted) (Brooks & Winfrey, 2023)

Hvordan kan vi få mere af de sidste tre punkter i arbejdsliv?

Kaldet fra verden

Ifølge Hartmut Rosa handler det om at søge resonans. Resonans kan forstås som det at være i flow, hvor tiden står stille, og hvor vi opsluges af nuet. Ifølge Rosa har flere hundrede års opslidende industrialisering gjort verden stum for os. At den er blevet stum referer til, at vi ikke længere føler empatisk tilknytning udover vores egne basale behov, og at vi har færre og færre åndelige fornemmelser i hverdagen. Vi er blevet fremmedgjorte over for naturen, og verden taler ikke længere til os, skriver Rosa. Det samme kunne man sige om arbejdspladsen for manges vedkommende. Der er ikke noget kald, og ikke nødvendigvis nogen passion eller interesse forbundet med meget af det arbejde, der udføres i et moderne, teknologisk samfund.

Derfor handler det måske for ledere om at sørge for der kommer mere fokus på hvordan den enkelte får resonans ind i hele sit liv.

Ærefrygt for livet

En anden tysk sociolog, Max Weber (1864-1920), skrev, at verden er blevet affortryllet. Den rationelle jagt efter at kontrollere verden har kappet forbindelsen til de intuitive fornemmelser af et større tilhørsforhold, hvilket har skabt en distance mellem os og naturen. Sociologen Hans Joas (1948) gør lidt op med tesen, ved at påpege at vi stadigvæk lever i en symbolsk virkelighed, med masser af 'mystiske' tilknytninger (eks. nationalisme). Det ændrer dog ikke på, at der nok ikke længere er en større kosmisk naturtilknytning, som eksempelvis i oldtidens animistiske kulturer. En forandring der ifølge nogle filosoffer og forskere, kan være problematisk i forhold til de store udfordringer vi står over for i moderniteten.

Ifølge teolog og filosof Albert Schweitzer (1875-1965) er vi eksempelvis blevet ligeglade med dyrelivet og naturen, som bare er døde ressourcer, der skal konsumeres og forsøge at slukke vores umættelige begær. Han skrev at vi har mistet ærefrygt for livet i vores iver efter at formere os og ultimativt dominere livet på jorden.

Hvis Weber og Rosa har ret i, at vi har mistet en helt grundlæggende oplevelse af tilhørsforhold til noget essentielt, hvordan får vi så skabt en ny genfortryllet balance mellem det rationelle og det magiske i vores liv? Skal arbejdspladsen bidrage til det?

Det er et mekanisk natursyn, som også kan tilskrives den gradvise sekularisering af verden og oplysningstidens opgør med dogmatisk religion, som dominerede i middelalderens verdensbillede. I bestræbelsen på at blive frie og oplyste er vi i moderniteten slået helt over i modsætningen, hvor naturen er noget vi behersker, kynisk kan kontrollere, og hvor sideeffekten måske er et avanceret teknologisk overherredømme, hvor mennesket og micro-chippen til sidst smelter sammen som forfatteren Ray Kurzweil (1948) beskrev i 'Ånden i maskinen' (2001).

Hvis Weber og Rosa har ret i, at vi har mistet en helt grundlæggende oplevelse af tilhørsforhold til noget essentielt, hvordan får vi så skabt en ny genfortryllet balance mellem det rationelle og det magiske? Skal arbejdspladsen bidrage til det?

Det handler i så fald nok ikke om at skabe en shamanistisk kult, lave terapeutiske fællesøvelser eller kramme træer i frokostpausen, men om at skabe en kultur, hvor man kan være hele mennesker, der trives og hjælper hinanden med at udvikle sig både menneskeligt og fagligt. At skabe en arbejdsplads man glæder sig til at møde ind til, på trods af at arbejde også nogle gange kan være hårdt og slidsomt.

Fra udmattelse til opladning

Ifølge Hartmut Rosa mærker vi resonans, når vi får skabt forbindelse til verden igen. Det sker, når vi fordyber os, når vi befinder os i naturen, væk fra det kontrollerede byrum, og når vi forbinder os med noget, der er større end os selv. Fortryllelsen opstår, ifølge Hartmut Rosa, i mødet med kunsten, naturen, religion og historie. Det sker eksempelvis når kunstneren maler i sit atelier, når håndværkeren giver leret form i keramikrummet, når vandreren finder sin bænk med udsigt over havet, eller når poeten skriver digte, mens regnen pisker på ruden.

Resonans i arbejdslivet kan måske handle om frihed og kontorindretning?

Det er vigtigt med sådanne rum som en slags opladende pauser fra den travle tilværelse, man hurtigt bliver kastet ind i, fra man er helt ung, og som for mange efterhånden er lig med mistrivsel, stress og buldrende negative følelser. Naturen får dermed også pauser, til at kunne regenerere sine kilder og opretholde balancerne og det har den eftersigende meget brug for.

Vi har nemlig fået et aggressivt forhold til naturen og os selv, siger Hartmut Rosa, fordi vi tvinger fremdrift gennem optimering og eksponentiel teknologisk innovation, uden at kunne følge med. Det er, som om vi ikke kan nå at fordøje verdens tempo og føler afmagt over for alle kriserne. Vi forsøger at optimere os selv, for at få det bedre, men det er en vanskelig og skrøbelig balance, som hurtigt kan lede til utilstrækkelighedsfølelser.

Måske kunne man have flere regenererende pauser i løbet af en arbejdsdag? Måske kunne man starte samtaler på kontoret, der handler om at få de større perspektiver på livet med i hverdagen, eller måske skal vi bare skrue ned for tempoet, arbejde mere effektivt og have mere fritid til at finde resonans.

Det gode liv skal i hvert fald oplade os, ikke udmatte os.

Foredragssituation fanget af Dennis Emig.

Nærværssamfundet

Hvis jeg skal give nogle bud på en række filosofiske værdier til den gode kultur på en arbejdsplads, som også vil have et bæredygtigt aftryk på planeten, vil jeg fremhæve disse:

Fokuser på nærvær i hverdagens relationer (også de kollegiale)
Accepter at virksomheder er en del af problemet og dermed løsningen.
Skab tid til interessebaseret fordybelse der giver perspektiver til dit arbejde
Dyrk det uperfekte, giv plads til at lave fejl og miste kontrollen
Vær nysgerrig og åben for forandringer

Ovenstående værdier ligger op til en mere åben og ærlig kultur, der vil frigøre en masse kreativ energi på en arbejdsplads. Jeg oplever, at mange går rundt med en følelse af, at de ikke kan leve op til den, nærmest ideologiske begejstring, ledelsen forventer at man skal have til arbejdspladsen og de produkter man sælger.

Udover de filosofiske værdier, er der selvfølgelig en masse viden og handlinger, der skal sættes i spil for at skabe en reel bæredygtig verden, hvor virksomheders aftryk på klimaet og den biologiske diversitet er mere positiv.

Her handler det om udledninger i værdikæden, politiske initiativer, global fordeling, produktionsteknologier, energikilder, og at finde økonomiske modeller, som tager højde for planetens kapacitet i fremtiden og som skaber plads til at vi kan opnå en mere retfærdig og balanceret planet uden krig, sult og fattigdom, for at nævne et par af FN’s Verdensmål.  

Det gode liv skal i hvert fald oplade os, ikke udmatte os.

Det er, som allerede nævnt, svært at ændre verden og det kan virke håbløst at vælge en lidt idealistisk position når man skal drive et kommercielt kommunikationsbureau. Det ville nok være lettere at lade være, men det har bare vist sig, at der heldigvis er rigtig mange der deler vores værdier i erhvervslivet, i organisationerne og andre steder i samfundet og det giver os en tro på, at der er en god forandring i gang.  

Alle disse tanker er filosofiske overvejelser omkring verden, som taler ind i vores liv, arbejde og hverdag. Selve det at lade analysen og refleksionerne inspirere til forretningsudvikling eller måske blive til en decideret kommunikationsstrategi med relevans for jeres virksomheds mission og de kommunikationsplatforme i agerer på, er en øvelse der tager lidt længere tid. Ikke desto mindre er det en samtale, vi meget gerne tager.

Links: 

Artikel fra Information om Boltanski og Chiapello's New Spirit Of Capitalism

Artikel om Hartmut Rosa i Kristeligt Dagblad

De ni planetariske grænser (Stockholm Resilience Institute)

Hans Joas kritik af Max Weber

Interview om lykke med Arthur C. Brooks og Tim Ferris

Need help with PR, strategy or SoMe?
We have experience, insights, creative skills, and the flexible production setup to help you elevate your brand - always with responsibility in mind.
start the Conversation