Ikigai: Trivsel og filosofisk bæredygtighed

December 12, 2023
PR, Verdensmålene, Ikigai, Mistrivsel

Foredragsholder Asbjørn Riis-Søndergaard var forbi Mulernes Legatskole og holde foredrag til ’Verdensmålsdagen’ den 21 november 2023. Her mødte han 600 unge mennesker fødtmidt i en historisk periode med lige dele frihed, globalisering, krise og mistrivsel.

Foredrag på Roskilde Handelsgymnasium

Ifølge sociologen Hartmut Rosa og en lang række andre kritikere, hænger de planetariske kriser sammen med den stigende mistrivsel. Vi presser planetens og vores individuelle ydeevne, i et tempo vi ikke selv kan følge med i. Samfundet, som disse unge vokser op i, virker uoverskueligt, fortravlet, usikkert og meningsløst for mange. Vi kan selv genkende følelsen.

Midt i fortvivlelsen, konkurrencen, de dårlige nyheder om klimaet, miljøet, krigene, så er der alligevel muligheder for at finde en vej, der giver mening, for den enkelte.

Ifølge den japanske filosofi Ikigai, som bedst kan oversættes til livsformål eller purpose om man vil, handler det om at finde en balance mellem:

↗ Det du elsker

↗ Det du er god til

↗ Det verden har brug for

Asbjørn fortalte de unge gymnasieelever, at denne balance er mulig, og at verdensmålene er en dagsorden, der skriger på de unge menneskers hjerter, evner og kompetencer.

Verden har brug for os. Vi har brug for hinanden. Vi trives, når vi sprudler af glæde over at lave netop det vi er gode til og det vi elsker.

Det at have et formål, som er større end én selv, er den stærkeste medicin mod mistrivsel og meningsløshed. Vi mener derfor, at vi bør stå sammen i at udforske vejen mod Ikigai, mod livsformålet og opdage en dybere mening.

Ready to challenge status quo?
We bring expertise, talents and knowledge to create quality results.
start the Conversation