Elbiler er stadigvæk alt for besværlige

December 7, 2021

**Indlægget blev bragt i Politiken under rubrikken 'Elbiler er en rullende joke', d. 7/12 2021**

Jeg ville køre i elbil på foredragstur i Sønderjylland og bidrage til ambitionen om 1 million elbiler i Danmark inden 2030. Men det er simpelthen for besværligt og usikkert til, at jeg gør det igen lige foreløbig.

Jeg plejer ellers at tage toget, når jeg skal holde foredrag.

Men denne gang havde jeg to steder i træk i Sønderjylland og skulle derfor overnatte og bevæge mig fra Aabenraa med den rivieralignende strandpromenade til Højer’s gråmelerede marskområde.

Eftersom det ikke ligefrem bugner med gule busser hver fjerde minut på de kanter, måtte jeg leje en elbil på GoMore, så jeg sikrede mindst mulig klimabelastning, når jeg bevægede mig rundt.

Jeg ved udmærket at det grønne rejsevalg kan være bøvlet. Men eftersom vi nu skriver 2021 forestillede jeg mig at hele klimabevægelsens fremtog, de seks dystre IPCC-rapporter, de to grønne valg og boomet i saftige vegetarburgere, endelig havde banet vejen for at vi som samfund var klar til at tænke: Okay, så lad os bruge skattekronerne på grøn omstilling, lad os indtage færre koprodukter, droppe overforbruget på Black Friday, købe genbrugstøj og gro flere vilde haver, nu vi alligevel er i gang med at gøre planeten bæredygtig. Jeg troede, at man sagtens kunne drive lydløst gennem landskaberne i sin elbil, mens man sendte en venlig tanke til de fremtidige generationer.

Indlægget blev bragt i Politiken d. 7/12 2021

Indtil lyspanelet på min leasede Wolkswagen ID.3 halvejs over fyn, begyndte at blinke alarmerende med varsling om, at jeg havde brugt for meget batteri på at få varme i sæderne og holde anlægget kørende og derfor skulle finde en ladestation hurtigst muligt. Den blev ved med at bippe som en bakkende lastvogn, hele vejen til næste Cirkle K, hvor der ifølge google var chargere ledig. Men nej, den ene var ude af funktion og den anden var optaget af en chauffør, der lå og snorkede på forsædet med fuldt opladt bil.

Så jeg besluttede at drøne videre til VIRTA’s laderstation i Fredericia og hold da op, sikke et flot trædesignet arrangement, der mest mindede om indkørslen til et femstjernet hotel i Qatar, med køer af Tesla’er der ventede på at få adgang til det grønne guld.

VIRTA ladestation i Fredericia

Efter at have ventet trekvarter i den kolde bil gik jeg ud og tjekkede hvor langt de andre biler ved de fire ladestandere, var i opladningen. Næsten færdige hele vejen rundt og passagerne så egentlig ud til at hygge sig derinde i de opvarmede Teslaer med hvide skjorter, hotdogs i hånden og Succesion 3 på skærmen.

57 lange minutter tog det at lade min bil op, da jeg endelig kom til og takkede mig selv for at være taget afsted i god tid, så jeg ikke skulle buldre rundt i mørket, på de små snævre landeveje omkring Gråsten, for at finde Hotel Benniksgård.

Jeg nåede også lige akkurat til Aabenraa dagen efter og da jeg efter et veloverstået foredrag, med en flok småtrætte 3’G elever, skulle lade bilen op igen, fandt jeg den eneste e-On ladestander i byen, nede ved et hotel.

Den var godt nok forbeholdt gæster, men jeg fik sneget mig ind og satte det tunge kabel i kontakten og ventede på signal, bare for at få en error meddelelse og opdage at standeren var gået i baglås, så jeg hverken fik strøm eller kunne hive kablet ud igen.

Jeg havde kameramand i røven på hele på turen, som lavede en mini-dokumentar og stod med kameraet tændt og grinte af mig på lang afstand, da jeg forsøgte at tvinge kablet ud, som var det OL i tovtrækning.

Da jeg fik fat i hotellets jakkesætsklædte ejer, hvis Audi sad i den anden charger og vi i en time havde prøvet alt, til de øvrige hotelgæsters store forlystelse, måtte han ind og nulstille hele systemet gennem udbyderen, så standeren på uforklarlig vis, som var det sværdet i stenen, endelig spyttede mig ud af kontakten, og lod mig bedrive misfornøjet videre på min jagt efter strøm i det sønderjydske.

Ifølge min trofaste ven, Google Maps, skulle der af uransaglige årsager som det ikke faldt mig ind at betvivle, være en ladestander i Øster Højst. Men da jeg ankom til adressen, fandt jeg kun en kaffedrikkende automekaniker der venligt grinte af mig da jeg begyndte at tale om opladning, hvorefter han mumlede noget på sønderjysk om, at der måske ville ske noget snart, nu hvor de første 500.000 kroner var afgiftsfrie på elbiler syd for grænsen. Men indtil da, måtte jeg prøve lykken i Tønder, fik jeg at vide.

Prøve lykken, tænkte jeg, som var det et tombola at træffe det grønne valg.

Efter at have trillet de sidste kilowatt ned til foredragsstedet i Højer, hvor jeg skulle overnatte, måtte jeg dagen efter en tur over den tyske grænse, uden pas, til et lille supermarked i Süderlögum, hvor jeg med nød og næppe fandt en lille ledig e-On charger, der velvilligt lod strømmen flyde mens jeg stillede mig under et nærliggende halvskur med slappe skuldre og betragtede den silende regn, der faldt over min forbandede elbil.

Et stop i Tyskland, for at finde strøm

Kameramanden grinte endnu engang en blasfemisk latter og sagde tak for, at han nu havde gode argumenter for at ham og hans kone ikke skulle ud og investere i en ny elbil og sende hans elskede benzinhakker på pension.

Med de friske 300 kilometers strøm i tanken, nåede jeg til Svendborg, hvor jeg havde sidste stop. Men da begge ladere var i brug ved bycenteret, måtte jeg forsigtigt trille bilen ind på Oure Gymnasium og som en tyv i natten stjæle en smule strøm. På trods af min respekt til Oure for overhovedet at have en ladestander, hvilke de færreste gymnasier i landet har, så var den spinkle charger, der lignede noget fra Fætter BR, åbenbart kun i stand til at tilføre så få kilowatt strøm til bilen, at det ville tage 8 timer og 46 minutter at lade den op.

Jeg gav den en alligevel en time og nåede derefter lige akkurat til Nyborg, hvor jeg vidste det ville blive lettere at give bilen en solid omgang el, ved den smukkeste og hurtigste ladestander jeg endnu har mødt på min vej. Endelig, endelig noget funktionelt, der gav forhåbning om et grønt samfund med 15 minutters superchargere, 800 kilometers rækkevidde, masser af standere i alle byer og fri adgang til den grønneste vindmøllestrøm, som den kolde blæst på den nordlige polarcirkel kan præstere.

Selvom det fik humøret til at stige, måtte jeg alligevel erkende at vi ikke kommer derhen lige foreløbig, med mindre der er nogle magtfulde mennesker tæt på samfundets ror, der tør tale om roadpricing, højere benzinpriser om det så skal reguleres med afgifter og statsfinansierede ladestandere over hele landet, i kombination med f.eks. Clever's investering i 10000 nye ladestandere de næste par år.

Hvis vi seriøst skal nå ambitionen om 1 million elbiler på de danske veje inden 2030, hvilket bliver betragtet som en vigtig kilde til 70 procents reduktionen af de samlede drivhusgasser, så skal der ske nogle gevaldige lynnedslag i el-infrastrukturen i det danske vejnet, ligesom at ladestander skal kåres til årets ord i samtlige nytårsshows, så flere arbejder for at få dem sat op på skoler og i lokalsamfund fx.

Indtil da stempler jeg hellere fredfyldt ind med mit rejsekort i toget.

Need help with sustainability and PR?
We have the strategies to help you developing into a future-proof 21st century business with a new sustainability approach.
start the Conversation