Ansvarlighed i en krisetid

January 13, 2022
Cardbox recycling

Hvad har klimaaktivister, woke-bevægelsen og meetoobølgen til fælles? De ønsker alle et opgør med den borgerlige uanstændighed. Den uanstændighed som har gennemsyret store dele af samfundet i alt for mange år og som trækker dybe rødder i en historie der handler om velstand, egoisme, forbrugsfest, privilegieblindhed og magtfuldkommenhed. 

En uanstændighed som får granvoksne virksomhedsledere til at snyde med sloganerne for at fremstå mere grønne i et desperat marketingsstunt.  

En uanstændighed der kan få et anerkendt kulturikon i 50’erne, til i en video på Instagram at påberåbe sig retten til at gøre ’hvad fanden han vil fordi han har et CPR og CVR-nummer’ for derefter at bede en ung musiker på 24 år om at komme og knalde ham, direkte fra scenen til et award show i bedste sendetid på TV2 Zulu. Som om et CVR-nummer var en fribillet til ikke at opføre sig ordentligt?

Det er uanstændighed der kan få magtfulde mediefolk til at tale om pik og patter i et lunefuldt sexistisk toneleje, så man rigtig kan føle sig nedværdiget og pinlig som medarbejder eller praktikant, der bare skal have hverdagen overstået, så man kan komme videre i sin karriere. 

Selvfølgelig kan det virke lidt højtideligt at tale om anstændighed og måske er det også en lidt slidt floskel, men der er brug for at vi taler om 'høflighed' og 'værdig fremtræden', hvis vi skal komme den store polarisering i samfundet, samt den hårde tone på sociale medier og i den offentlige debat til livs. 

En uanstændighed der kan få et anerkendt kulturikon i 50’erne, til i en video på Instagram at påberåbe sig retten til at gøre ’hvad fanden han vil fordi han har et CPR og CVR-nummer’ for derefter at bede en ung musiker på 24 år om at komme og knalde ham, direkte fra scenen til et award show i bedste sendetid på TV2 Zulu. Som om et CVR-nummer var en fribillet til ikke at opføre sig ordentligt?

For mig handler dette indlæg ikke om frelst selvretfærdighed og jeg ønsker ikke at dømme nogen, som moralens vogter. Det handler for mig om at prøve at se om vi ikke sammen kan bygge et bedre samfund, ved at påpege nogle steder, hvor det måske halter lidt med visdommen. Jeg kender ingen der ikke har utallige eksempler på møder med uanstændige og udannede ledere og dårlige chefer i løbet af deres karrierer. Det modsatte er heldigvis også tilfældet, men der er lang vej endnu, før det bliver den nye norm at være et venligt og rummeligt menneske med veltrænet dømmekraft. 

Vi lever en tid hvor de gamle indgroede normer står for fald, til fordel for en kultur med plads til åbenhed, følsomhed og sårbarhed. Et samfund hvor man føler sig hørt, set og respekteret, uanset køn, alder, seksualitet, hudfarve eller etnicitet. Kernen i dette nye samfund, der langsomt vokser frem i disse år, er kulturel bæredygtighed. Vi taler tit om Gro Harlem Brundtlands definition af bæredygtighed, som den sociale, miljømæssige og økonomiske bæredygtighed inden for de planetariske rammer.

Men der er et fjerde parameter, nemlig den kulturelle bæredygtighed, som går forud for de tre andre. 

Den kulturelle bæredygtighed handler om at blive et dannet menneske med empati og selvindsigt nok til at behandle andre med respekt, værdighed samt insistere på at opføre sig ordentligt i alle henseender, tale pænt, tage hensyn til sårbarhed og til hvordan ens arbejde og livsstil påvirker klimaet og miljøet. Det er en kulturel dannelse der handler om at blive et rummeligt menneske, der ønsker at bidrage konstruktivt til at give et sundt samfund og en vital planet videre til de næste generationer. 

Den kulturelle bæredygtighed handler om at blive et dannet menneske med empati og selvindsigt nok til at behandle andre med respekt, værdighed samt insistere på at opføre sig ordentligt i alle henseender, tale pænt, tage hensyn til sårbarhed og til hvordan ens arbejde og livsstil påvirker klimaet og miljøet. Det er en kulturel dannelse der handler om at blive et rummeligt menneske, der ønsker at bidrage konstruktivt til at give et sundt samfund og en vital planet videre til de næste generationer. 

Den kulturelle bæredygtighed kommer ikke af øget fokus på CO2-reduktion, genbrug, bio-diversitet og vedvarende energikilder (som vi også har brug for). Den kommer af et politisk og uddannelsesmæssigt fokus på vigtigheden af at have dybdegående kendskab til litteratur og bøger, at der er tid og ro i et liv til at have filosofiske samtaler, samt at vi opprioriterer teatre, biografer og museer og andre kulturinstitutioner, som på mange måder bærer ånden i samfundet. Den kommer af, at have en sprudlende og kreativ kunstscene, som kan vække nysgerrighed, danne hjerter, flytte usunde normer, skabe nye inspirerende fortællinger der kan lære os at blive hele og sunde mennesker, der bærer vores kultur videre med stolthed. 

Kulturverdenen i sig selv, gør selvfølgelig ikke det hele. Det handler i ligeså høj grad om trygge samtalerum, mental trivsel og ikke mindst stærke relationer. Dermed også sagt, at man sagtens kan have høj kulturel kapital og være et udannet og uanstændigt menneske, ligesom det modsatte ikke sjældent gør sig gældende. 

Den kulturelle bæredygtighed kommer af, at vi bliver ved med at debattere, kritisere og flytte os, mens vi stræber imod at blive anstændige og ordentlige mennesker, der tør fejle og har tid og ro til at eksperimentere med at leve mere reflekterende, fordybende og nærværende liv.

Forandringens vinde blæser i disse år og pandemien skaber for alvor en ny kalibrering af samfundet. Det giver muligheden for, at vi kan grundlægge fremtiden med et stærkt på fokus kulturel bæredygtighed. 

Jeg tror og håber det kan komme til at fylde mere og mere hos ledere, der begynder at læse skønlitteratur, borgmestre der fokuserer på kulturlivet i byerne, politikere der tør stå frem og tale om stress, angst og kendte der åbner op omkring om de usunde kulturer i mediebranchen og de kreative brancher, for bare at nævne nogle steder, hvor den kulturelle bæredygtighed forhåbentligt får mere plads. 

Need help with sustainability and PR?
We have the strategies to help you developing into a future-proof 21st century business with a new sustainability approach.
start the Conversation