Af Asbjørn Riis-Søndergaard
Overordnet set er der, som Fukuyama påpegede, kun en ideologi tilbage. Den bliver til gengæld mere og mere bæredygtig. En nordisk klimaudgave af social-liberalismen kan blive Danmarks nye unique-selling-point i den globale konkurrence. Men det kræver en skarpere national bæredygtighedsstrategi.
Noget tyder på at liberalismens stramme indtog i magtens korridorerefter efter murens fald i 1989, nu er ved at finde en moderat plads i de nordiske velfærdsstater, som en grøn, humanistisk og social ansvarlig ideologi, selv venstrefløjen må føre.
Det neo-liberale korset, der har domineret dansk politik siden muren kollapsede og liberalismen triumferende bredte sig over det meste af verden, er nu endelig ved at løsne sine rygsnørrer, så vi som samfund kan trække vejret normalt igen.
Grønt systemskifte
Med den markante centrum-venstre sejr i dansk politik, har vi nu fået et grønt systemskifte der gør op med Fogh-æraens stramme konkurrencepolitik, som har slæbt en lind strøm af stress, mistrivsel og forbrugs individualisme med sig.
Målet er dog ikke et laid back samfund, med en ineffektiv offentlig sektor, men derimod en sund og grøn velfærdsstat – med historisk store ambitioner på vegne af klimaet.
En grøn og social ansvarlig liberalisme toner nemlig frem, som et kærkomment modsvar mod den neo-liberale fitnesspolitik, som de færreste danskere kan genkende sig selv i.
Det nye er en balance mellem stram økonomisk politik og bløde værdier der indbefatter klimaet, miljøet og menneskers trivsels på tværs af landegrænser.
Staten vil i højere grad blive drevet ud fra en bæredygtighedsstrategi – på samme måde som flere og flere virksomheder gør det.
Ny bæredygtig vækst
Det tyder på at den nye regering vil føre 'social, miljømæssig og økonomisk' ansvarlig politik. Mao. bæredygtighedspolitik.
Det kan jo lyde fluffy - men indebærer politik som griber ind gennem regulering af markedet, ved at lave ansvarlige afgiftsreformer, nye CO2-reducerende produktionsstandarder, klimalovgivning, bio-udviklende miljølovgivning, trivselsbeskyttende politik (eks. gratis psykologhjælp til unge) etc.
Det er en politik som vil skabe grøn vækst, menneskelig udvikling og kreativ innovation. Den grønne nordiske velfærdsstat har en unik chance for at sikre god økonomisk udvikling, ved at levere innovative og kreative løsninger til fremtidens globale og bæredygtige vækst. Heldigvis er det netop hvad dansk erhvervsliv er dygtigst til.
Den nye vækst er planetskabende, bæredygtig og arbejder bl.a. for at løse FN’s 17 Verdensmål, samt skabe trivsel og meningsfyldte liv for alle borgere. Det er med andre ord en bæredygtig og social ansvarlig kapitalisme. Det centrale i kapitalismen er akkumulering af profit og selvom bæredygtighedsdagsordenen og FN’s 17 Verdensmål kan kabres til at greenwashe/rainbowwashe og uetisk profitmaksimering, vil flere og flere virksomheder, organisationer, institutioner i stigende grad tænke i at ’maksimere og akkumulere’ på parametre som sundhed, meningsfuldhed, bio-diversitet, klima.
Målet er ikke længere udelukkende penge profit, men også lykke, trivsel og planetarisk harmoni – og de tre ting kan sagtens kombineres.
National bæredygtighedsstrategi
Men det kræver en skarp national bæredygtighedsstrategi. Indtil videre har regeringsflertallet vist lovende og ambitiøse takter bl.a. med 70 procent CO2-neutralitet. Men vi mangler at se flere løsninger, der kan virke i praksis. Nye produktionsstandarder i industrien? Reformer der kan omlægge dele af landbruget til produktion af eks. biobrændstof? Investering i forskning for energilagring og hav-energi?
Danskerne har givet de politiske ledere i regeringen mandat til grøn omstilling og nu vil vi se handling derefter.
Nu må vi insistere på, at de træder hurtigt i de grønne el-pedaller og skaber de nødvendige rammer for at forbrugere og borgere kan leve bæredygtige liv.
Virksomhederne er allerede godt med. Det ved man bl.a., fordi alle konsulenterne begynder at bruge newspeak som ’future-fit business’, ’resilient communities’, ’SDG-strategy’ og ’purpose’.
Vi kan ligeså godt vænne os til de nye buzzwords.
De vil blive brugt af alle os der arbejder for at skabe økonomisk vækst baseret på mennesket, samfundet, miljøet og klimaets præmisser og som gerne vil sikre ansvarlig, social inklusion og et meningsfyldt arbejdsliv i en global verden.
Ja, de vil blive brugt i flæng af alle os, der folder drømmens faner ud, i håb om en mere bæredygtig fremtid.
